Frederikssund Volleyball Klub blev stiftet i 1975, som en underafdeling til FIK, men i 1987 blev klubben selvstændig.
Efter sommerferien 2016 valgte klubben at flytte træningen tilbage til Frederikssund. Klubben var tæt på at gå i opløsning, da flere spiller var flyttet til andre klubber grundet manglende træningstid, og der var derved ikke mange spillere tilbage i klubben. For at redde klubben valgte bestyrelsen at spørge spilleren Sebastian Gröschner, om han ikke ville tage trænergerningen i håb om at få klubben op at køre igen. På få år fik Sebastian i samarbejde med resten af spillerne mixholdet op at stå igen, samtidig med at han i januar 2019 fik startet teenvolley op sammen med træneren Jette. I løbet af 2019 er der kommet flere trænere til klubben, og januar 2020 fik Frederiksssund Volleyball klub også et ungdomshold.
I 2019 fik Sebastian Gröschner titlen som årets træner i DGI Nordsjælland på baggrund af hans store engagement samt hans sikring af klubbens overlevelse.
De seneste år har klubben arbejdet hårdt på at få et godt fundament for klubben på plads og det er lykkedes klubben at kunne tilbyde volley til spillere fra 3 år og op på mange forskellige niveauer. Klubben består i dag af ca. 200 ungdoms- og senior medlemmer.