Sommervolleyball

Frederikssund Volleyball Klub tilbyder to dage i juli med volleyball.

Kidsvolley:
Torsdag d. 8. juli 2021 tilbyder vi volleytræning for de 7-11 årige fra kl.10.00-15.00. Vi vil bruge timer på en blanding af leg, spil og volleyøvelser. Niveauet vil blive tilpasset den enkelte, så alle kan være med. Prisen for de 5 timer bliver 200 kr.

Link til tilmelding: www.dgi.dk/202118006100

Teenvolley:

Torsdag d. 29. juli 2021 tilbyder vi volleytræning for de 12-17 årige fra kl.10.00-15.00. Vi vil bruge timer på en blanding af leg, spil og volleyøvelser. Niveauet vil blive tilpasset den enkelte, så alle kan være med. Prisen for de 5 timer bliver 200 kr.

Link til tilmelding: http://www.dgi.dk/202118006101

Vi glæder os til at se jer.

Vh Theis og Karina

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at skrive til ka@frederiksundvolley.dk

Beachvolley Kids og Teen

Fra mandag d. 3. maj til og med juni spiller vores kids og teenhold beachvolley på Marbæk strand. Kids spiller hver mandag fra kl. 16.00-17.00, mens teen spiller samme dag fra 17.00 til 18.30.

DIF og DGI’s Foreningspulje

Kære alleHermed en lille update.

Vi håber, at regeringen snart åbner op for indendørs sport igen, og ellers vil vi prøve at se, om vi kan få mulighed for noget udendørstræning en gang efter påske. Vi savner alle at komme i gang igen. Selvom at det er det er trist, at vi ikke kan mødes og spille, så har vi også fået en god nyhed. Vi har søgt DIF og DGI’s #foreningspulje om støtte til klubben. Vi har fået bevilliget 23.000 kr til blandt andet indkøb og synliggørelse af foreningen m.m. Husk at hvis I skal købe maling eller ting i Flügger (Frederikssund), så får i 20%, hvis I siger I er medlem af Frederikssund Volleyball Klub, samt I støtter klubben.

Vi skal i begyndelse af april måned i gang med halforhandlingerne til næste sæson. Pt ser det ud til, at vi får hallen igen om mandagen og torsdagen, så det er meget positivt. Vi glæder os til at se jer alle igen.

Vh Bestyrelse

Fortsat nedlukning

Kære alle

Vores volleysæson kan desværre ikke starte endnu med de gældende restriktioner. Pt er alle restriktioner forlænget frem til d. 7. februar 2021. Så når vi ved mere, så skal vi nok skrive ud igen.
Vh bestyrelsen.

Opstart efter nytår

Kære alle
Vi håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år. Desværre er nedlukningen for fritidsaktiviteter forlænget frem til d. 17. januar, så som det ser ud nu, kan vi først åbne igen mandag d. 18. januar med de restriktioner, vi havde i november og december, men der er intet, der er sikkert endnu.
Alle træningstider frem til denne dato er aflyst på Holdsport. Vi glæder til at åbne op for volleyballen igen, og forhåbentlig få et godt år med masser af volleyball, grin og sammenhold.
Inden for den næste uge vil der komme nye billeder på vores hjemmeside samt der bliver lagt lidt op på Facebook fra den dag, hvor vi havde en fotograf med til træning.
Dbh bestyrelsen